Sankt Hans tale den 23/6 2018

Af Jens J Christensen

 

I dag er vi samlet for at fejre at det er årets længste dag, det er sommer!

Vi gør det som vi plejer ved bla at tænde et bål og brænde en heks af.

Lige præcis det vil jeg gerne sige noget om, heksen på bålet.

Heksen på bålet er et symbol på noget vi frygtede engang. Frygten og angsten for heksen er i dag vendt til medmenneskelighed så i dag kan hun komme i behandling og få omsorg, hvis hun er lidt sær.

Det er nemt at skabe frygt, vi suger det i os og der sker hele tiden noget som er farligt for os, et eller andet sted tror vi.

Men hvad nu hvis vi ser frygten i øjnene, sker der så det samme som skete for heksen?

Hun får en diagnose, noget medicin og frygten blev til en handleplan.

I 2015 blev jeg udlært som anlægsgartner og jeg glædede mig over alt det jeg havde lært og nu skulle bruge. 14 dage efter havde jeg et lille uheld som betød at jeg blev sygemeldt i 3,5 mdr. Der meldte frygten sig, i 3mdr måtte jeg kun bruge hovedet, det var frygtindgydende for mig.

Så en dag mødte jeg Lone Uth og hun sagde kærligt og bestemt til mig: ”Jens du kan lige så godt få noget positivt ud af de 3 mdr, de kommer jo til at gå alligevel”

OK

De 3 mdr kom til at gå lynhurtigt jeg fik nemlig en ide som tog alt min tid og det var meget spændende.

Jeg har den stadig og jeg vil gerne fortælle om den i dag.

Først skal i vide noget om baggrunden, og tankerne bag jeg har brugt hundredevis af timer på at beskrive og tænke det hele igennem, uden at det skal være en kvalitet i sig selv. Jeg har snakket med konsulenter og lavet et par budgetter osv

Min ide handler ikke om at tjene penge til mig selv eller på anden måde samle materiel rigdom

Den handler om at skabe en forandring lokalt ved hjælp af: fællesskab, livskvalitet, arbejdspladser, landsbyudvikling,osv

Jeg tror vi i Ravsted kan skabe en stor udvikling hvis vi tør udnytte vores muligheder.

Jeg tror også vi kan skabe en stor indvikling, vi kan vikle os sammen til et stærkt netværk, ikke i fysisk forstand men som fællesskaber på godt og ondt.

I dag har vi alle travlt vi kører ud til alle verdenshjørner, tjener penge og kører hjem igen.

Børnene sidder hjemme med hver deres skærm og er for det meste passive. De har masser af færdigheder og hurtige hjerner når det handler om elektronik. Det de ikke har så meget af er jordforbindelse og jord under neglene.

Hvad er det jeg kan gøre for at mine børn kan få den bedste fremtid.

 

(næste afsnit handler om konkrete ideer som jeg kun vil offentliggøre mundtligt, så de ikke kopieres..)

 

Vi tager mange ting som en selvfølge i dag, vi har: -fred, -mad på hylderne, -rettigheder i samfundet, -veje osv.

Det er noget som vores forfædre har kæmpet for og drømt om, og nogle gange betalt med den højeste pris, livet.

Det er deres skuldre vi står på, og jeg er stolt over at være dansker. Når jeg kører rundt og laver vedligehold i Tønder kommune fyldes jeg nogen gange med æresfrygt når jeg ser hvordan idrætsfaciliteter, veje, skoler og meget mere er bygget op og vedligeholdt af generationer før mig. Betalt med skattekroner og frivilligt arbejde.

Jeg vil gerne forsvare og kæmpe for vores fantastiske samfund ved at udvikle og indvikle det lokale, det er her fællesskab og tryghed bør være. Herfra kan vi stå med fødderne solidt plantet i den jord vi alle kommer fra og kender. Herfra kan vi se ud i verden og fremtiden og forme den hvis vi vil.

Men det dur ikke at vi trækker os tilbage og tror vi kan klare alting selv, vi skal snakke sammen, handle, diskutere, være uenige osv i respekt for vores forfædre, det er det de har kæmpet for, og i respekt for de kommende generationer